Badmintonligaen

1.

SKO 27
2.  SSB 20
3. VEB 17
4. AB 15
5. TSS 15
6. GSB 11
7. GEN 10
8. HBK 9
9. OBK 8
10. VB 3

1. Division

1. KMB 6
2. LLB 5
3. LAN 4
4. AAB 3
5. IKS 3
6.  SKB 2 3
7.  SSB 2 0
8.  VB 2 0

Seneste blogindlæg

Steen Schleicher Pedersen

Før VM - Jeg forstår ikke!

Fredag, 24 Juli 2015

Er der stadig medaljechance?

Mandag, 27 april 2015
Thomas Fenger

India Open - Kvartfinale

Fredag, 01 april 2016

All England : Jan Ø - Lin Dan

Fredag, 11 marts 2016

Turneringer:

* * *

 

5-8 december:

FZ Forza Irish Open

Resultater

 

13-17 december:

Dubai World Super Series Finals

Resultater

 

14-17 december:

Yonex Italian International

Resultater

 

18-21 december:

Turkey International

Resultater 

 

 * * *

Badmintonshoppen på Instagram

Nyheder fra Badminton Danmark

Nyheder fra BWF

Nyheder fra Badmintonbladet

Fejl
  • Fejl under indlæsning af feed data
Rasmus Bech

Rasmus Bech

Rasmus Bech er kommentator/reporter på TV3 SPORT. Har kommenteret badminton i tre år, og har blandt andet kommenteret Super Serie, Sudirman Cup, Thomas/Uber Cup og VM. Har tidligere været ansat hos Badminton Danmark og blandt andet været med til at dække 2 gange OL, 3 gange VM, flere Denmark Open, DM og Copenhagen Masters samt danske All England-triumfer. Blogger om de ting, der falder ham på hjerte: Det er alt fra interessante TV-kampe over profiler til regler. Blog er for egen regning. Du kan også følge Rasmus Bech på de sociale medier: Twitter: @RasmusBech Facebook: https://www.facebook.com/rasmusmbech Instagram: RMBECH

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Badminton er en fantastisk størrelse, som efter min mening skal have så meget opmærksomhed som muligt. Jeg må dog erkende, at jeg ikke har kunnet finde den fornødne tid til at blogge om fjer, da mange andre opgaver er gået min vej.

 

Jeg beklager, at det ikke blev til flere indlæg her, men sådan måtte det desværre blive.

 

Fremover vil jeg stadig være at finde på TV3 SPORT - håber vi høres ved.

 

Mvh Rasmus Bech, Kommentator TV3 SPORT

Sidst ændret -
Visninger: 6940

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Jeg er ikke i tvivl: Vi får en dansk titel ved SS-finalerne 2013. Spørgsmålet er bare, hvem det bliver til.

 

TV3 SPORT 1 sender finalerne fra klokken 06.00, og der er al mulig grund til at stå tidligt op. Det er nemlig allerede i kamp et, det går løs.

 

Kamp 1: Pedersen/Juhl vs. Jinhua/Jin

Det bliver et brag af en finaleåbning, vi får. Danskerne spiller godt, og det gør kineserne oppe. På papiret synes jeg, at kineserne er favoritter, men de to nordjyske piger kan godt gøre det og gå hele vejen. Det bliver en fed kamp.

 

Kamp 2: Tai vs. Xuerui

Tzu Ying Tai leverede en fin overraskelse i dag imod Shixian. Det kommer ikke til at ske i morgen. Xuerui er topklasse, og hun tager den titel.

 

Kamp 3: Chong Wei vs. Sugiarto

Jan Ø har mødt og tabt til Lee Chong Wei to gange på to dage. Sugiarto taber også, men det kan blive en god kamp. Indoneseren spillede godt i defensiven, og det er også det, der skal til, hvis der skal være en chance. Men han skal have løbeskoene på og turde at tage initiativ.

 

Kamp 4: Pedersen/Fischer vs. Yunlei/Nan

Bom bom. Hvad skal man lige sige til det? Det er det opgør, man har set gang på gang, og vi får altså endnu en kamp fra øverste hylde.

Jeg synes, at Fischer og Pedersen spillede på et fantastisk højt niveau, og kan de gøre det i morgen, så kommer de til at spille som minimum lige op med kineserne. Det bliver et brag, og der er i den grad danske muligheder her.

 

Kamp 5: Ahsan/Setiawan vs. Kim/Kim

Det kan blive en lidt sjov kamp. Koreanerne vil gerne det hurtige spil, og indoneserne er gode i serv-retur. Jeg har fidus til indoneserne, som slog Boe/Mogensen.

 

Ses vi i morgen? Ellers begår I den største fejl i denne måned, for det bliver en fremragende badmintondag på TV3 SPORT.

 

Bedste hilsner

Rasmus Bech, TV3 SPORT

Sidst ændret -
Visninger: 8062

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Andendagen ved sæsonfinalerne bød på en række flotte resultater, og det er for mig klart, at Jan Ø. Jørgensens sejr over Wang Zhengming er den største. Jan spillede i et flot tempo, og hvis man kan huske han kamp imod Chen Long ved All England, så synes jeg ikke, at han er langt fra det niveau. Og kan han holde det niveau og lægge lidt på, ja så har Danmark altså en herresingle, der kan være med imod de allerbedste. Og det er lige præcis sådan en opgave, han skal på i morgen.

 

Fredag sender TV3 SPORT 1 fra klokken 08.00, og vi har fem kampe på programmet:

 

Kampe 1: Yong Dae/Sung Hyun(Korea)(4) – Endo/Hayakawa(Japan)(2)

Koreanerne spiller ikke sammen mere, og de tabte også den første kamp til Boe/Mogensen, men man skal ikke undervurdere dem. Som dansker skal man dog håbe på, at japanerne vinder eller koreanerne vinder i tre sæt, for ellers er der ingen semifinaleplads til Boe og Mogensen. Japanerne slog Boe/Mogensen i dag, og jeg har dem også som en lille favorit i morgen. 60-40.

 

Kamp 2: Yang/Xiaoli(CHN)(2) – Pedersen/Rytter Juhl(DK)(3)

Det bliver i den grad en svær kamp for de to danskere, men jeg tror ikke, at det er umuligt. I dagens kamp var kineserne lidt sløve, og er de det imod danskerne, så er der muligheder. Jeg tvivler dog på, at Yang og Xiaoli kommer til at slappe af, for hvis de ender som nummer to i gruppen, så er det en ren kinesisk semifinale, og det tror jeg ikke, der står i den kinesiske plan for den her turnering. Juhl og Pedersen skal ind og tage initiativ, som man også så dem gøre i et enkelt sæt i deres seneste måde, hvis de skal have en chance. Det er nummer et imod nummer to. Det bliver svært, men der er altid en chance. 70-30.

 

Kamp 3: Nan/Yunlei(Kina)(1) – Adcock/Adcock(England)(3)

Det her bliver en fed kamp. Hr og Fru Adcock vandt turneringen i Hongkong, og de har slået flere af de rigtig gode par i år. De olympiske mestre fra Kina har haft et fremragende efterår, men de har det lidt svært med Chris Adcock, og Gaby bliver bare bedre og bedre. Det bliver en fed kamp. 55-45 i kinesernes favør, men det er her, dagens største overraskelse kan komme.

 

Kamp 4: Saina Nehwal(Indien)(2) – Bae Yeon Ju(Korea)(3)

Nehwal har været helt ved siden af sig selv i de seneste måneder, og imod Xuerui var hun mere træningsbold end modstander. Bae kan gøre en kamp fysisk, men har ikke de samme vinderslag som for eksempel Xuerui, men med det spil, Nehwal leverer, så tror jeg på, at vi får en koreansk sejr. 60-40.

 

Kamp 5: Jan Ø. Jørgensen(DK)(3) – Lee Chong Wei(Malaysia)(1)

Jan Ø har slået Lee Chong Wei før, og hvis det skal ske igen, kan det meget vel være fredag. Jan Ø spillede fantastisk imod Wang Zhengming, og kan han spillede på samme måde, som han gjorde i den kamp, så er der en chance imod publikusdarlingen. Når det så er sagt, så er Lee Chong Wei flyvende. Ponsana og Zhengming har begge fået en ordentlig lektion i de første to gruppekampe, og der er også en risiko for, at det kan gå samme vej for Jan. Det tvivler jeg dog på, når jeg tænker tilbage på kampen i dag.

 

Det bliver en fed dag fredag. I kan godt glæde jer. Det gør jeg!

 

Bedste hilsner

 

Rasmus

Lee Yong Dae/Ko Sung Hyun(Korea)(4) – Hiroyuki Endo/Kenichi Hayakawa(Japan)(2)
Yu Yang/Wang Xiaoli(CHN)(2) – Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl(DK)(3)
Zhang Nan/Zhao Yunlei(Kina)(1) – Chris Adcock/Gabrielle Adcock(England)(3)
Saina Nehwal(Indien)(2) – Bae Yeon Ju(Korea)(3)
Jan Ø. Jørgensen(DK)(3) – Lee Chong Wei(Malaysia)(1)

Sidst ændret -
Visninger: 8055

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Super Serie-finalerne sættes i gang onsdag, og allerede fra torsdag sender vi fjer for fyld hammer på TV3 SPORT.

 

Torsdag ruller mange af de store kanoner ud, og jeg er ikke sekund i tvivl om, at det bliver en fremragende dag foran TV'et.

 

Kamp 1: Saina Nehwal vs. Li Xuerui

Saina har været noget svingende i 2013, men det har Xuerui også. De to spillere har ikke mødtes i 2013, og sidst de tørnede sammen var i semifinalen ved denne her turnering sidste år. Ved det tilfælde vandt Xuerui i tre sæt. Xuerui startede lidt skidt ud i 2013, men siden Indonesien har hun været fremragende. Det er reelt kun Ratchanok, der har kunnet røre hende efter min mening. Nehwal har ikke vundet en turnering siden Denmark Open 2012, og jeg tror også, at hun får svært ved at tage en sejr. Det bliver 65-35 til kineseren.

Kamp 2: Mohammad Ahsan/Hendra Setiawan vs. Kim Ki Jung/Kim Sa Rang

Det her bliver et brag. Det er verdensmestrene, der skal i kamp imod de unge koreanere, og det kan blive en dreng og en pige. Det er to af de par, der har været med helt fremme i 2013 - naturligvis når man får VM-guld og -bronze. Det bliver dog indoneserne, der får favoritværdigheden herfra. Jeg tror på, at det bliver tre sæt. 55-45.

 

Kamp 3: Wang Xiaoli/Yu Yang vs. Duanganong/Kunchala(Ja, vi sparer lidt på bogstaverne her)

Verdens bedste damedouble nogensinde imod to thaier, jeg personligt ikke har den store fidus til. Thaierne får prygl. Tror de skal være glade, hvis de overhovedet får point nok til et enkelt sæt. 98-2 til kineserne. De to procent er forbeholdt skader til kineserne.

 

Kamp 4: Joachim Fischer/Christinna Pedersen vs. Sudket/Saralee

Danskerne har på det seneste spillet godt, og den her kamp, den skal vindes, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille lørdag. De er kommet i en ufattelig hård pulje, men jeg forventer, at de starter med en sejr. Sudket kan være en lottekupon - gider han eller gider han ikke? Det er det store spørgsmål. Begge par spiller i øvrigt Copenhagen Masters mellem jul og nytår. En turnering, du naturligvis kan følge på TV3 SPORT. Det bliver en god dag. 60-40 til danskerne.

 

Kamp 5: Jan Ø. Jørgensen vs. Wang Zhengming

Puha, den her bliver tæt. Jan Ø. har spillet rigtig godt i efteråret, hvor han altså også vandt French Open. Det har kineseren også, og det kan blive en drabelig match. De to har mødtes to gange tidligere med to kinesiske sejre til følge. Men skal Jan Ø spille lørdag, så skal der en dansk sejr på papiret. 50-50. Det bliver neglebider det her.

 

Vi sender som følger på TV3 SPORT:

Torsdag, TV3 SPORT 2, 12.00-17.00

Fredag: TV3 SPORT 1, 08.00-13.00

Lørdag, TV3 SPORT 2, 12.00-17.00

Søndag, TV3 SPORT, 06.00-11.00

 

Det bliver en fed uge! Vi ses på TV3 SPORT og Viaplay.dk

 

Bedste hilsner

 

Rasmus Bech

Sidst ændret -
Visninger: 5324

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Ja, man kan jo ikke altid forudsige, hvad der sker, og det må jeg da også erkende, at jeg ikke kunne i dag. Jeg havde forventet et fedt opgør mellem Pedersen/Fischer og Yunlei/Nan, men Zhao vrikkede om i går imod Adcock og White, og hun kom sig altså ikke over det, men det betyder jo så, at vi har danskere i finalen, og det er jo helt fantastisk. Nogle gange har danskerne heldet og får de gode lodtrækninger og bye-kampene - andre gange ikke. Og i denne uge er det altså danskernes lod.

 

Det betyder, at vi naturligvis får en finaledag, der er lidt ekstra god. Fischer/Pedersen spiller kamp fem, men jeg synes, man som fjerfan skal sætte sig til rette allerede fra morgenstunden:

 

Kamp 1: Dae/Yoo vs. Hoon/Tan
Det var en vild kamp, koreanerne var ude i i dag imod Endo/Hayakawa. Det var badminton i absolut verdensklasse, og det kan blive det samme i morgen. Det bliver hurtigt, det bliver seværdigt, og det bliver en kamp, som jeg har store forventninger til. Koreanerne er favorit, men malajerne har spillet fremragende i denne uge. 55-45 til Dae/Yoo, men Hoon og Tan kan godt vinde, og de slog også koreanerne klart i Paris.

 

Kamp 2: Xuerui vs. Shixian
Shixian er en fantastisk spiller, og det er skønt at have hende tilbage på den absolutte topscene. Xuerui har siden juni spillet godt, og det bliver også en god kamp, selvom Kina-Kina-opgør nogle gange kan være noget uforudsigeligt noget. Det er to tekniske spillere, der mødes, og der står 2-2 i indbyrdes opgør. Xuerui har leveret de største resultater i år, men jeg synes, at Shixian har momentum lige i øjeblikket. Det er en 50-50-kamp. Jeg ville ikke bette på den, hvis jeg blev spurgt.

 

Kamp 3: Yang/Xiaoli vs. Zhong/Yixin

Verdens måske bedste damedouble nogensinde imod to af de største damedoubletalenter i verden. Det kan blive en rigtig god kamp, men det kan også blive en magtdemonstration fra Yu Yang/Wang Xiaoli. Vil verdensmestrene spille igennem, så får de to unge det hårdt. 70-30 til Yang/Xiaoli, men de to unge kan også sagtens stå som vindere, men det kan kun gameplanen for i morgen vise.

 

Kamp 4: Zhengming vs. Long

De to bedste spillere i turneringen. Chen Long er den mest formstærke spillere i herresinglerækken siden VM, men Zhengming har på det seneste vist, at han har lagt lag på, og selvom Chen Long er den store favorit, så skal man ikke undervurdere, at Zhengming har evnerne til at gøre det svært for den lange kineser. Chen Long har vundet fire af fire kampe imod den tidligere U-verdensmester, og det tror jeg også, at han gør i morgen. Men det vil ikke komme bag på mig, hvis kampen går i tre sæt.

 

Kamp 5: Fischer/Pedersen vs. Natsir/Ahmad

Danskerne fik en bye, da Zhao Yunlei måtte trække sig, men jeg tror ikke, det får den store betydning, da indoneserne nærmest også fik en bye imod Kim/Kim i semifinalen. Indoneserne er en lille favorit, men de to danskere har vundet de sidste tre indbyrdes opgør - senest ved Indonesia Open 2013 - og de kan gøre det igen. Det bliver en fed finale.

 

Vi er på fra klokken 06.00 på TV3 SPORT 1.

 

Vi ses i morgen tidlig. Semifinaledagen blev god. Finalerne bliver bedre!

 

Mvh

Rasmus Bech

Sidst ændret -
Visninger: 6095

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Nårh... En dansk sejr af tre mulige. Det er vel acceptabelt. Må indrømme, at jeg havde troet, at damedoublen kunne tage sejren, men sådan går det jo ikke altid, som man håber og tror.

 

Til gengæld så ved jeg, at vi i morgen på semifinaledagen får et brag af en dag. Det kan blive rigtig fed i min optik:

 

Kamp 1: Yong Dae/Yoo imod Endo/Hayakawa

En kamp, hvor koreanerne klart er favoritter. De har spillet godt, siden de blev sat sammen efter VM, og jeg tror, at det her er et par, der kommer til at vinde mange Super Serier. De har haft en hård lodtrækning, men når man slår Ahsan/Setiawan(de forsvarende verdensmestre) med 18 og 11, så er man altså godt kørende uanset. I dag slog de Kim/Kim i en tresætter, og jeg tror også, at de trækker det længste strå imod japanerne. Endo/Hayakawa har haft en god lodtrækning, men i morgen kommer de på arbejde. Det er en 70-30-kamp til koreanerne, men vi har set mange overraskelser i denne uge.

 

Kamp 2: Kim/Kim vs. Ahmad/Natsir:

Indoneserne har været utrolig gode i denne uge. Vi så dem torsdag, og det er svært at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man vil slå dem. Når det så er sagt, så kan det være, at en hviledag til modstanderne er det, der skal til. Og den fik koreanerne i dag, da Ma Jin trak sig. Natsir-Young-duellen på nettet bliver afgørende, og så bliver det fedt at se Ahmad imod en koreansk defensiv. 70-30-kamp til Indonesien, men jeg tror, at den største overraskelse for dagen kan ligge i den her kamp.

 

Kamp 3: Porntip vs. Shixian:

Shixian har allerede gjort det af med en thai - Ratchanok - men om hun gør det i morgen er tvivlsomt. Porntip slog Wang Yihan i tre sæt i dag, og thaien er for alvor på vej tilbage imod toppen. Hun spillede flot i French, hvor hun som bekendt tabte finalen til netop Shixian. Hvis du vil se en kamp med fede maskeringer, flotte smash og spænding, så glæd dig til den her kamp. Jeg har Shixian som en lille favorit, men det er 55-45-ish.

 

Kamp 4: Chong vs. Long:

Chen Long - Han er bare vanvittig god og efter min mening den bedste herresingle lige i øjeblikket på den internationale scene. Der er kun én, der kan slå ham, og det er Lin Dan. Chong kan få sig en ordentlig tur rundt mellem de hvide linjer, og Chen Long kommer til at indløse billetten til finalen. Kun skader eller andre uheld kan forhindre det. Men hvorfor skal man så se den kamp? Det skal man, fordi han er et fantastisk badmintonstudie. Han kan det hele: fede angrebsslag, stor variation og en fremragende defensiv. Det er "watch and learn"-TV på allerhøjeste plan. Chen Long får en 95-5-favorit herfra.

 

Kamp 5: Nan/Yunlei vs. Fischer/Pedersen:

Dagens højdepunkt set med danske briller. Fischer og Pedersen blev presset for første gang i dag, da de mødte Goh/Chan, og det er fint. De skal op i højeste gear, hvis de skal slå Zhang Nan/Zhao Yunlei. Den store præsentation kræver de næppe, men det er måske det mest formstærke mixedpar i verden lige pt. Danskerne har en chance, men det kræver, at Christinna vinder duellen på nettet, og at de får spillet udenom Zhao. De har mødtes 14 gange. Der står 8-6 til Kina, men jeg tror på en dansk reducering i det regnskab. Det er en 60-40-kamp i kinesisk favør, men det bliver - forhåbentlig - et drama.

 

Du skal tidligt op lørdag. Vi starter allerede klokken 05.00 og viser alle fem kampe.

 

Jeg er klar - Det håber jeg også, at I er.

 

Vi ses/høres ved i morgen.

 

KOM SÅ DANMARK!

 

Bedste hilsner

 

Rasmus

Sidst ændret -
Visninger: 5973

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Torsdag blev der taget hul på TV-dækningen fra China Open, og fredag fortsætter hele showet så, og der er ingen grund til ikke at trykke på powerknappen og finde TV3 SPORT 1 fra klokken 10.00 fredag formiddag.

 

Der er fem rigtig gode kamp i vente, og vi starter med et Korea-Kina-opgør. Ma Jin og Xu Chen spiller fremragende i øjeblikket, og de skal op imod et af de par, man med stor sandsynlighed kommer til at se mere til. Kim/Kim fra Korea er to unge spillere, som begge er på vej frem, men de mangler stadig den rigtig store sejr. Det er en 70-30-kamp i kinesisk favør, men de to koreanere er ikke helt chanceløse.

 

Kamp to: Daren Liew imod Chen Long. Long er måske den bedste herresingle lige nu på den internationale scene, og han skal op imod Jan Ø. Jørgensens banemand. Det kan godt blive godt.

 

Kamp tre skal man se, hvis man gerne vli se to par, der ikke så ofte er på TV. Russerne er sjældent blandt de sidste otte, og det er malajerne i og for sig også. Hoon/Tan har leveret nogle fremragende resultater i China Open, hvor de har slået Boe/Mogensen og Ko/Shin. De er godt kørende. Det samme er de to russere, der kan overraske imod de fleste. Koo/Tan mærkede det i dag. Det bliver en fed kamp.

 

Og som om det ikke er nok, så venter der efter min overbevisning et meget lige opgør i damesingle. Wang Shixian er tilbage imod den form, som gjorde, at man for et par år siden troede, at hun skulle være den helt store. Hun vandt i Paris, og hun kan sagtens gå hele vejen igen. Først skal hun så lige slå en verdensmester i skikkelse af Ratchanok, men det kan hun. Det gjorde hun nemlig også i Paris. Når det så er sagt, så tror jeg, at thaien vil have revanche, og hun har jo god historik fra Kina i 2013.

 

Og så højdepunktet til sidst. Vi var mange, der råbte højt, da Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt kvartfinalen ved VM og sikrede dansk medalje i damedouble. Det var en fantastisk oplevelse, og lad os da bare håbe, at vi råber lige så meget, når de igen møder Zhong/Bao i en kvartfinale. De to kinesere har ikke spillet så meget sammen i 2013, men Bao har til gengæld ryddet bordet, i de sidste tre turneringer hun har spillet: Dutch, Denmark og French.

 

Christinna og Kamilla kommer på en svær opgave, men det er langt fra umuligt. Danskerne fører 2-0 i regnskabet, og lad det da bare blive til 3-0.

 

Jeg glæder mig som et lille barn. Jeg håber, I glæder jeg lige så meget.


Vi ses og høres ved i morgen fra klokken 10.00.

 

God torsdag

 

Bedste hilsner

 

Rasmus

Sidst ændret -
Visninger: 5011

Skrevet af - i Badminton-nyt.dk

Hej alle sammen,

 

Mit navn er Rasmus Bech, og jeg vil fremover komme med et par ord om en af verdens absolut fedeste sportsgrene her på badminton-nyt.dk.

 

Jeg er 26 år, og til daglig kommenterer jeg blandt andet badminton på TV3 SPORT.

 

Da jeg fik tilbuddet om at blogge på badminton-nyt.dk, takkede jeg ja uden den mindste tøven. Jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer så meget dialog som muligt om den kære fjerbold, og det vil jeg naturligvis gerne bidrage til.

 

Min blog vil blandt andet have fokus på, hvad I kan glæde jer til på TV- og computerskærmene, regler, kendelser, profiler og mon ikke også, at der kommer lidt holdninger til alt det indimellem.

 

Jeg håber, at I - ligesom jeg - er klar på en god snak/diskussion om alt, der kan omhandle fjerbold.

 

Jeg er altid åben over for input, hvis I skulle have noget på hjerte.

 

Mvh
Rasmus Bech

Sidst ændret -
Visninger: 6540

FacebookFacebook
GoogleShareGoogleShare
MySpaceMySpace
TwitterTwitter
WindowsLiveWindowsLive